Gør en forskel, og bliv selv beriget!
I en tid hvor vi er meget egoister og det hele “handler om mig”, vi tager selfies, vi opdaterer vores lille hverdag med mad og oplevelser på Facebook/Instagram, er det vigtigt at vi husker vores medmenneskelighed. Dette foredrag handler om vigtigheden af, at vi gør noget for andre, og vel at mærke uden at få noget igen.
Jeg er inspireret af filmen “Pay It Forward”, hvor det handler om at gøre verden til et bedre sted. Jeg har arbejdet som frivillig i mange sammenhænge, og har et stort hjerte for mennesker der har det svært.
Gennem dette foredrag vil jeg fortælle om værdien ved at hjælpe et andet menneske. Fordraget har en varighed på 1 time, efterfølgende vil der være en workshop på 1 time.